Om mig

En professionel samtalepartner, der lytter og udfordrer

Cand. psych, Autoriseret psykolog og Specialist i psykoterapi med voksne.

Jeg hedder Caroline Lind Pedersen og er født i 1977 i Rønne. I 2010 vendte jeg tilbage til øen med min familie. Jeg har arbejdet som psykolog siden 2005.

I min klinik tilbyder jeg individuelle samtaler og parsamtaler. Problemstillingerne kan omhandle alt fra forskellige former for angst og fobier, depression, søvnproblemer, stress, lavt selvværd, parforholdsproblemer, traumer, overfald, sygdom, kriser, sorg/tab mm.

Min terapeutiske tilgang er primært kognitiv adfærdsterapi med inspiration fra eksistentielle teorier og compassion-fokuseret terapi.

Jeg lægger vægt på at være en nærværende, engageret og professionel samtalepartner, der både lytter og udfordrer med ny viden og spørgsmål, som du måske ikke tidligere har tænkt over. Jeg giver dig samtidig konkrete redskaber, du kan arbejde videre med mellem vores samtaler – og i dit liv fremover.

I tæt samarbejde med dig, arbejder jeg målrettet mod at hjælpe dig til at finde konstruktive veje gennem dine vanskeligheder og øge din livskvalitet og tilfredshed i hverdagen.

Ring/sms eller skriv en mail, hvis du ønsker en aftale.