Søg psykologhjælp og kom igennem kriserne på en hensigtmæssig måde
Der skelnes imellem akutte traumatiske kriser og udviklingskriser. En akut traumatisk krise forekommer, når der sker noget meget pludseligt, som er så voldsomt for os, at det er traumatiserende. I forbindelse med en akut traumatisk krise gennemlever man ofte en række faser.
Det er vigtigt, at man kommer igennem krisen på en hensigtsmæssig måde, og at man ikke kører fast i krisen. Har du for nyligt oplevet en traumatisk begivenhed, eller er du plaget af smertefulde tanker om en ubehagelig oplevelse i dit liv, kan jeg hjælpe dig med at håndtere disse tanker og følelser og bearbejde traumet, så det får en anden og mindre plads i dit liv.
Alle mennesker gennemgår udviklingskriser. F.eks. kan overgangen fra barn til voksen være svært at håndtere, da omgivelserne begynder at stille større krav. Overgangen fra arbejdsdygtig til invalid kan ligeledes være svær, da man ikke længere kan gøre, hvad man tidligere har gjort. Alderdommen påminder os om, at vi snart skal herfra. Disse udviklingskriser forsøger vi at løse på egen hånd, men det er ikke altid at vores ressourcer slår til. Derfor kan en udviklingskrise nogle gange virke uoverkommelig, og man har brug for hjælp til at komme igennem denne tid.